simonroej's review against another edition
emotional
slow-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? Yes
- Flaws of characters a main focus? N/A
4.0
julierasmine's review against another edition
5.0
En helt unik skildring af livet på SVANGREGANGEN i 1970’erne med alt hvad det indebærer af lugte, lyde, smerte og glæde.
“Symmetrisk i to lange rækker sidder barselskvinderne i det hvide hospitalstøj med deres nyfødte i armene i sengelampernes kegleformede lys. Brysterne er blottede og børnene lagt til. Der høres små smaskelyde, stønnen og dæmpet tale. Hvilken fulkommengjort kvindeverden!”
Dea Trier Mørchs klassiker fra 1975 er netop blevet genudgivet af Gyldendal og har bevaret den litografiske forside fra førsteudgaven, tegnet af forfatteren selv. Følelserne omkring bogen er ligeså stærke som dengang for 40 år siden. Læs bare Kristeligt Dagblads artikel her. Og nu hvor jeg ikke selv havde stiftet bekendtskab med klasikkeren før, så er genudgivelsen den perfekte mulighed. Det er en bog som alle kommende mødre, såvel som de der allerede har født, bør læse. Dea Trier Mørch formår at tegne et skarpt portræt af sygehusvæsenet anno 1976 med spareplaner, brunlarkerede træbakker og rygning på stuerne. Det ses blandt andet i beskrivelserne af Linda, der læser Romanbladet, og den polske rengøringsassistent Baska, som er så on point og sigende for den tid, som romanen indgår i.
På svangregangen taler kvinderne om alt fra politik til præventionsmidler, og det er denne enkle hverdagssnak, som mange kvinder i 70’erne og opefter har kunne relatere til. Romanen fortæller samtidig den upolerede sandhed om det at føde og tiden derefter med barselsudflåd, amning og uendelig træthed. Romanen er fortalt af en alvidende fortæller, men i dagbogsform og følger således kvinderne på svangregangen fra den 16. december til 15. januar. Det er en vigtig og stadig aktuel bog om fødsler og seksuallivet, hvordan det hænger sammen og ikke gør, og så er det et værk, der sætter problemer til debat i den brandesianske tradition. For hvad betyder den individuelle frihed og retten til at bestemme over sin egen krop? Hvis barnet er handicappet, må moren så slå det ihjel? Ifølge en af kvinderne i bogen, så er moren den eneste, der har ret til det. Det er altså store etiske spørgsmål, der bliver diskuteret i Triers klassiker.
Vinterbørn tager sin læser helt med ind i de fødende kvinders tanker. De selvsikre urinstinkter og de unødvendige bekymringer. Men vigtigst af alt, så er romanen også en hyldest til sygeplejersker, læger og jordmødre, hvis indsats og omsorg er altafgørende for den fødende. Noget der heldigvis ikke har ændret sig i de 40 år, siden romanen udkom. Hvilken fuldkommengjort bog!
Fantastiske passager
Almindeligvis kender hverken manden eller kvinden noget til kvindens vagina. Den er mørk og mystisk og lisså gådefuld som stjernehimlen.
Denne mærkelige kvindeverden, hvor den ene kvinder stikker hånden op i den anden kvindes vagina.
Der ligger de – VINTERBØRNENE – i deres mekaniske livmødre af glas og stål. Dømt til at overleve.
Der er en mærkelig, helt speciel lugt på barselsgangen. En sødlig duft af spædbørnenes afføring og urin, af det blodige barselsudflåd mellem mødrenes ben, af mælken, der løber fra brysterne og stivner på hospitalsskjorten. Af sved blandet med de prangende, kunstigt fremdrevne blomsters duft og lugten af klor og vaseline.
“Symmetrisk i to lange rækker sidder barselskvinderne i det hvide hospitalstøj med deres nyfødte i armene i sengelampernes kegleformede lys. Brysterne er blottede og børnene lagt til. Der høres små smaskelyde, stønnen og dæmpet tale. Hvilken fulkommengjort kvindeverden!”
Dea Trier Mørchs klassiker fra 1975 er netop blevet genudgivet af Gyldendal og har bevaret den litografiske forside fra førsteudgaven, tegnet af forfatteren selv. Følelserne omkring bogen er ligeså stærke som dengang for 40 år siden. Læs bare Kristeligt Dagblads artikel her. Og nu hvor jeg ikke selv havde stiftet bekendtskab med klasikkeren før, så er genudgivelsen den perfekte mulighed. Det er en bog som alle kommende mødre, såvel som de der allerede har født, bør læse. Dea Trier Mørch formår at tegne et skarpt portræt af sygehusvæsenet anno 1976 med spareplaner, brunlarkerede træbakker og rygning på stuerne. Det ses blandt andet i beskrivelserne af Linda, der læser Romanbladet, og den polske rengøringsassistent Baska, som er så on point og sigende for den tid, som romanen indgår i.
På svangregangen taler kvinderne om alt fra politik til præventionsmidler, og det er denne enkle hverdagssnak, som mange kvinder i 70’erne og opefter har kunne relatere til. Romanen fortæller samtidig den upolerede sandhed om det at føde og tiden derefter med barselsudflåd, amning og uendelig træthed. Romanen er fortalt af en alvidende fortæller, men i dagbogsform og følger således kvinderne på svangregangen fra den 16. december til 15. januar. Det er en vigtig og stadig aktuel bog om fødsler og seksuallivet, hvordan det hænger sammen og ikke gør, og så er det et værk, der sætter problemer til debat i den brandesianske tradition. For hvad betyder den individuelle frihed og retten til at bestemme over sin egen krop? Hvis barnet er handicappet, må moren så slå det ihjel? Ifølge en af kvinderne i bogen, så er moren den eneste, der har ret til det. Det er altså store etiske spørgsmål, der bliver diskuteret i Triers klassiker.
Vinterbørn tager sin læser helt med ind i de fødende kvinders tanker. De selvsikre urinstinkter og de unødvendige bekymringer. Men vigtigst af alt, så er romanen også en hyldest til sygeplejersker, læger og jordmødre, hvis indsats og omsorg er altafgørende for den fødende. Noget der heldigvis ikke har ændret sig i de 40 år, siden romanen udkom. Hvilken fuldkommengjort bog!
Fantastiske passager
Almindeligvis kender hverken manden eller kvinden noget til kvindens vagina. Den er mørk og mystisk og lisså gådefuld som stjernehimlen.
Denne mærkelige kvindeverden, hvor den ene kvinder stikker hånden op i den anden kvindes vagina.
Der ligger de – VINTERBØRNENE – i deres mekaniske livmødre af glas og stål. Dømt til at overleve.
Der er en mærkelig, helt speciel lugt på barselsgangen. En sødlig duft af spædbørnenes afføring og urin, af det blodige barselsudflåd mellem mødrenes ben, af mælken, der løber fra brysterne og stivner på hospitalsskjorten. Af sved blandet med de prangende, kunstigt fremdrevne blomsters duft og lugten af klor og vaseline.
btrwagner's review against another edition
4.0
En rørende fortælling om en skrøbelig start på moderskabet og en fødselsafdelings kontrastfyldte hverdag. Anbefalelsesværdig.
arj's review against another edition
emotional
reflective
slow-paced
- Plot- or character-driven? Plot
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? Yes
- Flaws of characters a main focus? No
4.25
emsosive's review against another edition
emotional
hopeful
inspiring
reflective
sad
medium-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? No
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? It's complicated
- Flaws of characters a main focus? N/A
4.25
bibliotekaringunn's review against another edition
5.0
Utruleg fin bok om ventande mødre på eit sjukehus. Med forskjellig alder og situasjon, frå ulike samfunnslag, med ulike erfaringar og forventningar. Det skjer også ulike komplikasjonar før og under fødslane. Her er det mange rørande vakre scener, men og nokre hjerteskjærande triste.
Sjølv om boka er skriven i 1976 er den lærerik for ventande mødre idag. Når ein fekk alle desse svært ulike opplevingane tett opp mot kvarandre, vart i alle fall eg medviten om kor mykje den mentale førebuinga har å seie.
Sjølv om boka er skriven i 1976 er den lærerik for ventande mødre idag. Når ein fekk alle desse svært ulike opplevingane tett opp mot kvarandre, vart i alle fall eg medviten om kor mykje den mentale førebuinga har å seie.
ditte's review
3.0
Nu har jeg ikke selv børn, så der var meget, der fløj over hovedet på mig.
Men læs den for sproget, det er helt fantastisk.
Men læs den for sproget, det er helt fantastisk.
risky_oak's review
Ένα βιβλίο που έβλεπα συνεχώς στα βιβλία της μαμάς μου, από τη δεκαετία του 90, και επιτέλους αξιώθηκα ένα χρόνο πριν να το διαβάσω. Η ιστορία διαδραματίζεται σε ένα νοσοκομείο στη Δανία με πρωταγωνίστριες έγκυες γυναίκες που η καθεμιά κουβαλά τη δική της ιστορία. Μια ιστορία των 70's που το βασικό θέμα είναι η εγκυμοσύνη, ο τοκετός και η νέα ζωή του ζευγαριού. Δεν θα πω ότι ξετρελάθηκα διότι ούτε γυναίκα έγκυος είμαι, ούτε πατέρας, ούτε τα παιδιά είναι κάτι που θα με απασχολήσει στο κοντινό μέλλον αλλά σαν βιβλίο σε βάζει να σκεφτείς τι σημαίνει να είναι κάποια γυναίκα-μάνα. Βλέπεις την καθημερινή ζωή των Δανών την δεκαετία του 70. Να πω επίσης ότι το βιβλίο είναι διακοσμημένο με σκίτσα της συγγραφέως.
miaandtheliterature's review against another edition
4.0
Den seksualundervisning jeg tydeligvis manglede. Læs den, hvis du kender nogen, eller er nogen, der har eller skal føde. Eller hvis du er lidt af en hyggekommunist.
Den har da sine fejl og mangler som en unødig moraliserende tone, og stor tekst er det ikke. Men det er folkeligt, kropsligt og dejligt.
Den har da sine fejl og mangler som en unødig moraliserende tone, og stor tekst er det ikke. Men det er folkeligt, kropsligt og dejligt.
More...