Scan barcode
kraghen21's review against another edition
5.0
En syredryppende historisk roman? En pre-modernistisk parabel?
Kongens Fald er en svær bog at kategorisere, og det er både en enorm styrke, da værket er unikt i dansk litteraturhistorie, og samtidig en svaghed, da værket til tider spragler for meget, mangler fokus.
Kongens Fald bliver ofte omtalt som "Det 20. århundredes bedste roman". Den er sandelig med i diskussionen, og den fortjener at blive læst og genlæst 100 år efter udgivelsen, da den stadig i dag fremstår unik i tone og sprog. Sproget er uden tvivl værkets største force. Det ser man ikke mindst i visse beskrivende passager, hvor Johannes V. Jensen giver den fuld gas på billedsprog. Det bedste eksempel er den kendte [blandt litteraturforskere] hesteslagtning, der beskrives udsøgt malerisk.
Værket har desuden en form for mytisk, fabelagtig dimension. Døden personificeres og går sin gang over heden i en scene. Karakteren Axel står op fra graven og besøger sin unge elskede i en anden. Der er groteske figurer som Carolus, en blødhovedet baby der kan regne ufattelige matematiske formler. Og jeg har ikke engang nævnt værkets to hovedkarakterer endnu!
Mikkel Thøgersen er værkets egentlige hovedperson, en hævngerrig ung mand med lange kejtede ben og røde gamacher [han kaldes Storken], hvis voldtægt af en uskyldig pige får seriøse og komplicerede konsekvenser for flere generationer. Han mildnes med alderen, men er for altid hjemsøgt af sit unge jegs varmblodede handlinger. Han bliver del af Kong Christian d. 2.s følge, og her har vi den anden vigtige karakter i bogen.
Kongens Fald fortæller om et vigtigt og spændende kapitel i dansk historie, Christian d. 2.s tid som konge og enden på Kalmarunionen, der kulminerer i Det Stockholmske Blodbad, og senere læser vi om Grevens Fejde og Skipper Klements oprør. Værkets måske vigtigste scene omhandler Christian d. 2.s "vægelsind", da han sejler frem og tilbage over Lillebælt en hel nat, konstant i tvivl om han skal generobre sin trone eller give kongekronen op. Og vægelsind, eller tvivl, føles som et vigtigt tema for Jensen, et tema der sidder dybt i mennesker, uanset hvilken tidsperiode. Måske siger det også noget om hvad det betyder "at være dansk".
Men er det det 20. århundredes bedste roman?
Måske. Den er ambitiøs og tvetydig, hvilket gør at den kan genlæses flere gange uden at miste kraft. Personligt føler jeg Hærværk er et mere sammenhængende værk, men Kongens Fald har en særlig mystik i sig. Kongens Falds akilleshæl er at den vil mange ting, og særligt den første tredjedel er noget kaotisk og ikke lige så finpudset som resten. Sproget er altid flot [men også lidt kluntet at læse til tider, da JVJ's kommasætning er markant anderledes end i nutidens litteratur] men som roman halter den første tredjedel. Jeg mærkede tydeligt forskel da Christian d. 2. træder ind i romanen. Niveauet øges på alle fronter, og bogen tager virkelig fat herfra. Man må pløje sig lidt igennem de første 75 sider, men så bliver man også belønnet resten af vejen.
Jeg er tilbøjelig til at give den 5 stjerner. Mest af alt fordi der ikke [så vidt jeg ved] findes en dansk bog som den. Den er unik på flere måder, og den er, på trods af sit arkaiske sprog, ikke ældet på en uhensigtsmæssig måde, den er næsten tidløs, og det er en stor kompliment.
Den har i øvrigt været en vigtig inspiration i mine egne skriverier. Det er en sjov bog at lave referencer til, da der simpelthen er så mange aspekter at tage fat i.
Ja, nu har jeg overbevist mig selv, det bliver 5 stjerner!
Kongens Fald er en svær bog at kategorisere, og det er både en enorm styrke, da værket er unikt i dansk litteraturhistorie, og samtidig en svaghed, da værket til tider spragler for meget, mangler fokus.
Kongens Fald bliver ofte omtalt som "Det 20. århundredes bedste roman". Den er sandelig med i diskussionen, og den fortjener at blive læst og genlæst 100 år efter udgivelsen, da den stadig i dag fremstår unik i tone og sprog. Sproget er uden tvivl værkets største force. Det ser man ikke mindst i visse beskrivende passager, hvor Johannes V. Jensen giver den fuld gas på billedsprog. Det bedste eksempel er den kendte [blandt litteraturforskere] hesteslagtning, der beskrives udsøgt malerisk.
Værket har desuden en form for mytisk, fabelagtig dimension. Døden personificeres og går sin gang over heden i en scene. Karakteren Axel står op fra graven og besøger sin unge elskede i en anden. Der er groteske figurer som Carolus, en blødhovedet baby der kan regne ufattelige matematiske formler. Og jeg har ikke engang nævnt værkets to hovedkarakterer endnu!
Mikkel Thøgersen er værkets egentlige hovedperson, en hævngerrig ung mand med lange kejtede ben og røde gamacher [han kaldes Storken], hvis voldtægt af en uskyldig pige får seriøse og komplicerede konsekvenser for flere generationer. Han mildnes med alderen, men er for altid hjemsøgt af sit unge jegs varmblodede handlinger. Han bliver del af Kong Christian d. 2.s følge, og her har vi den anden vigtige karakter i bogen.
Kongens Fald fortæller om et vigtigt og spændende kapitel i dansk historie, Christian d. 2.s tid som konge og enden på Kalmarunionen, der kulminerer i Det Stockholmske Blodbad, og senere læser vi om Grevens Fejde og Skipper Klements oprør. Værkets måske vigtigste scene omhandler Christian d. 2.s "vægelsind", da han sejler frem og tilbage over Lillebælt en hel nat, konstant i tvivl om han skal generobre sin trone eller give kongekronen op. Og vægelsind, eller tvivl, føles som et vigtigt tema for Jensen, et tema der sidder dybt i mennesker, uanset hvilken tidsperiode. Måske siger det også noget om hvad det betyder "at være dansk".
Men er det det 20. århundredes bedste roman?
Måske. Den er ambitiøs og tvetydig, hvilket gør at den kan genlæses flere gange uden at miste kraft. Personligt føler jeg Hærværk er et mere sammenhængende værk, men Kongens Fald har en særlig mystik i sig. Kongens Falds akilleshæl er at den vil mange ting, og særligt den første tredjedel er noget kaotisk og ikke lige så finpudset som resten. Sproget er altid flot [men også lidt kluntet at læse til tider, da JVJ's kommasætning er markant anderledes end i nutidens litteratur] men som roman halter den første tredjedel. Jeg mærkede tydeligt forskel da Christian d. 2. træder ind i romanen. Niveauet øges på alle fronter, og bogen tager virkelig fat herfra. Man må pløje sig lidt igennem de første 75 sider, men så bliver man også belønnet resten af vejen.
Jeg er tilbøjelig til at give den 5 stjerner. Mest af alt fordi der ikke [så vidt jeg ved] findes en dansk bog som den. Den er unik på flere måder, og den er, på trods af sit arkaiske sprog, ikke ældet på en uhensigtsmæssig måde, den er næsten tidløs, og det er en stor kompliment.
Den har i øvrigt været en vigtig inspiration i mine egne skriverier. Det er en sjov bog at lave referencer til, da der simpelthen er så mange aspekter at tage fat i.
Ja, nu har jeg overbevist mig selv, det bliver 5 stjerner!
melguld's review against another edition
adventurous
dark
mysterious
reflective
medium-paced
- Plot- or character-driven? A mix
- Strong character development? It's complicated
- Loveable characters? It's complicated
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? Yes
4.0
chilotte's review against another edition
challenging
reflective
slow-paced
- Plot- or character-driven? A mix
- Strong character development? It's complicated
- Loveable characters? No
- Diverse cast of characters? It's complicated
- Flaws of characters a main focus? Yes
4.0
cilie's review against another edition
- Strong character development? No
- Loveable characters? No
- Diverse cast of characters? No
1.75
Der var tider hvor jeg synes Kongens Fald var god, men jeg havde virkelig mange issues med den:
1) Den var meget ujævn i tempo og sprog - nogen gange hurtig, fortællende og ligefrem andre gange lyrisk, dvælende og kedelig
2) Der var mange små scener og sidehistorier der virkede malplaceret, mystificerende og som aldrig fik indflydelse på det generelle plot
3) Kvindesynet er horribelt - havde den ikke været så gammel havde jeg DNF'et i scenen med Susanna og Otte - "hun ville jo godt alligevel" er ikke et synspunkt der trænger til udbredelse
Alt i alt synes jeg den var noget rodet og jeg ville virkelig godt kunne sige at den røde tråd var blevet klar mod slutningen, men det skete aldrig. Dog var der steder hvor den kunne noget og scener der var velskrevet, men den var altså ikke for mig.
1) Den var meget ujævn i tempo og sprog - nogen gange hurtig, fortællende og ligefrem andre gange lyrisk, dvælende og kedelig
2) Der var mange små scener og sidehistorier der virkede malplaceret, mystificerende og som aldrig fik indflydelse på det generelle plot
3) Kvindesynet er horribelt - havde den ikke været så gammel havde jeg DNF'et i scenen med Susanna og Otte - "hun ville jo godt alligevel" er ikke et synspunkt der trænger til udbredelse
Alt i alt synes jeg den var noget rodet og jeg ville virkelig godt kunne sige at den røde tråd var blevet klar mod slutningen, men det skete aldrig. Dog var der steder hvor den kunne noget og scener der var velskrevet, men den var altså ikke for mig.
morteno's review against another edition
51% var hvad jeg magtede - under meget pres fra mig selv (og Peder).
At det skulle være den bedste danske bog nogensinde er mig en kæmpe gåde. Jeg tænker at der er gået dansk/engelsk-undervisning i den, hvor intet er for småt til at blive overfortolket. "Bogen viser det danske vægelsind" og bla bla bla.
Sproget dræbte mig konstant, dens indirekte måde at fortælle på gjorde det ikke for mig, og personerne var ikke spændende.
Til gengæld var det sjovt at høre et par DR podcasts om bogen, for at forstå hvad andre så i den.
At det skulle være den bedste danske bog nogensinde er mig en kæmpe gåde. Jeg tænker at der er gået dansk/engelsk-undervisning i den, hvor intet er for småt til at blive overfortolket. "Bogen viser det danske vægelsind" og bla bla bla.
Sproget dræbte mig konstant, dens indirekte måde at fortælle på gjorde det ikke for mig, og personerne var ikke spændende.
Til gengæld var det sjovt at høre et par DR podcasts om bogen, for at forstå hvad andre så i den.
ckjaer88's review against another edition
2.0
Finurlig historie, men jeg har ingen idé om hvad manden vil sige med historien. Det gamle sprog er forståeligt, men lidt tungt at læse.
pleasejustletmeread's review against another edition
3.0
3,5 stars. Historically really interesting, and worth diving into if you want to know more about a lot of different types of people in the late middle ages in Denmark and Sweden. Off course fiction so not entirely accurate, but still..
Plotwise a bit boring here and there.
Plotwise a bit boring here and there.
stinchen_holt's review against another edition
4.0
Selv om romanen er mørk, dyster og tragisk var den virkelig en fryd at læse. Johannes V. Jensens sprog er magisk, og jeg blev flere gange bevæget af hans naturbeskrivelser, overjordiske tillokkelser og poetiske vendinger. Ligemeget om han beskriver drømme, hesteslagtning, fisketure, nordiske myter eller voldtægter, gør han det konsekvent i samme skarpe sprog og korte, kontante sætninger, som krydres med overraskende sammenligninger og musikalsk rytme, som driver sproget fremad i et støt tempo - noget, som romanen vinder stort på med sit forholdsvis indholdsløse plot og usentimentale karakterpalette.
Ikke desto mindre gjorde det ondt at læse om Mikkels forfald. Meningsløsheden gennemsyrer ham, og man mærker som læser den livssmerte og fortabelse, som Johannes V. Jensen nådesløst insisterer på. Og alligevel formår han at skabe humor og overraskelse, når han eksempelvis beskriver hvordan de døde rejser sig fra graven og finder deres kære i det selv samme sprog.
Ikke desto mindre gjorde det ondt at læse om Mikkels forfald. Meningsløsheden gennemsyrer ham, og man mærker som læser den livssmerte og fortabelse, som Johannes V. Jensen nådesløst insisterer på. Og alligevel formår han at skabe humor og overraskelse, når han eksempelvis beskriver hvordan de døde rejser sig fra graven og finder deres kære i det selv samme sprog.
haazex's review against another edition
5.0
Sunset Over a Danish Fjord by Peder Mork Monsted
Human Destiny and the Claws of Time
This was quite a journey into the heart of Danish literature. I'm embarrassed to write that I had never heard about Jensen or this novel as I grew up in Sweden. It makes no sense to me that nobody ever mentioned it, assigned the novel or somehow incorporated this Nobel Prize winner into the curriculum. As I started out I did not exactly enjoy the writing style nor the story line, but it quickly grew on me. Jensen has accomplished something unique with his novel with a focal point on a man's life within the tumultuous 16th century within the kingdom of Denmark. One senses the immensity of destiny connecting all life through time and space. The more I read the more I enjoyed the novel. Jensen has a tendency to invoke the landscape, its sounds and flavor with storms and seasons revolving around human destinies. Gateways of mythical connections appear over and over throughout the story. An unpredictable swirl of human destiny prevails as time unfolds. As I completed the novel I started to understand why the Danes regard this work so highly. I had moved my internal rating from three to five stars as I moved deeper and deeper into the story. I sensed a similarity to Hamsun and Laxness in Jensen's work.
The translation was excellent! I can imagine the challenges faced by the translator as he tackled the nuances of the work. This is definitely a novel that I will revisit in a few years or so. Highly recommended!