alyssands's review
emotional
hopeful
informative
reflective
sad
slow-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? No
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
4.25
eljbor's review against another edition
4.0
En god og original selvbiografiske roman av levende formidling. Opplevdes likevel noe langtekkelig, men absolutt leseverdig.
paulataua's review
3.0
Being total fan of Ingmar Bergman when I was in my late teens, and having a total crush on Liv Ullmann at that time meant I really went into this from the wrong angle. My focus was more on them than their child and that child’s memories of her relationship with those parents, especially with her father. It is only when I got three-quarters through did I start to understand where the writer was coming from. I need to reread, but not for some time. Three stars to say it will probably turn out to be much better than it seemed at the time, and to suggest others reading forget who her parents were and just focus on families and memories.
michaelpatrick's review against another edition
emotional
reflective
sad
slow-paced
- Plot- or character-driven? N/A
- Strong character development? N/A
- Loveable characters? N/A
- Diverse cast of characters? N/A
- Flaws of characters a main focus? N/A
4.75
julierasmine's review against another edition
4.0
En smuk og skrøbelig beretning om at huske, begribe, elske, leve og dø. Linn Ulmann skildrer ømt, troværdigt og nærværende sin barndom og voksenliv.
“De ville være frie. De ville være børn. De talte om frihed og kunst, men kom løbende tilbage til trygheden hver gang det ukendte blev for meget. De var børn af den lille verden. Min mor og far ville være fortabte sønner, begge to, når festen var slut, ville de hjem.”
Linn Ulmann er dette år nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for den genrebrydende roman De urolige, der omhandler hendes opvækst som barn af det kendte par Liv Ulmann og Ingmar Bergmann. Og det kan man godt forstå. Da jeg læste romanen skulle jeg dog lige læse mig helt ind i den. Den starter smukt med et kapitel, der i punktlig essaylignende form fortæller om pigens forhold til sine forældre og livet på Hammars, men den tager for alvor fat om sin læser, når vi kommer til kapitlerne om bogprojektet mellem pigen og faren, der skulle blive til via båndoptagelser. Linn Ulmanns beskrivelser af farens sygdom og deres sidste tid sammen er helt unik:
“Det tog tid at dø, det foregik, og hvis nogen havde spurgt mig den sommer: Hvad laver han nu? ville jeg have svaret at han ligger og dør, selv om det ikke ville have været helt rigtigt, for selv om han lå rigtig meget, skete det også at han sad eller krummede sig sammen, af og til blev han af geskæftige eller velmenende kvindehænder løftet op og placeret i kørestolen og trillet ud i køkkenet og fik serveret en omelet.”
Dialogerne mellem datter og far, da sygdommen for alvor tager fat i ham er til tider uforståelige, falmende, langsomt, fordi faren søger efter de rigtige ord, har glemt dem, præget af alderdom, og pigen må væbne sig med tålmodighed. Det er ømt og modigt af Linn Ulmann at skildre sin berømte far, teater – og filminstruktøren Ingmar Bergmann på en sådan måde, men hun gør det med respekt og forståelse. Også de afklarede passager om Linn Ulmanns liv med sin mor, den berømte skuespillerinde Liv Ulmann, er værdigt læsestof. Man fornemmer nærmest smerten helt inde i huden på sig selv, når pigen fortæller om, hvordan hun fulgte med moren til USA, men aldrig faldt til, om de utallige barnepiger, og om det misforståede venindeforhold, der opstod mellem dem. Det er dog ikke kun forældrene, som Linn Ulmann fortæller om. I nogle af bogen sidste kapitler reflekterer hun også over sit eget liv og handlinger. Her indrømmer hun ærligt, at hun efter farens død, ser “en kvinde med rykvise bevægelser som taler højt og går hurtigt, og som ingen vil have noget at gøre med. Jeg ville ikke have lyst til at have noget med hende at gøre.” Det er en roman, der fortæller om det at glemme og huske på samme tid. Om at tage sig af hinanden og snakke sammen, når vi stadig er her, og om at mindes, når tiden sammen er slut.
Jeg anbefaler romanen til den eksperimenterende læser, der gerne vil prøve kræfter med en anderledes romangenre, og til dem der nyder æstetik og uforglemmelige betragtninger over livet.
“De ville være frie. De ville være børn. De talte om frihed og kunst, men kom løbende tilbage til trygheden hver gang det ukendte blev for meget. De var børn af den lille verden. Min mor og far ville være fortabte sønner, begge to, når festen var slut, ville de hjem.”
Linn Ulmann er dette år nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for den genrebrydende roman De urolige, der omhandler hendes opvækst som barn af det kendte par Liv Ulmann og Ingmar Bergmann. Og det kan man godt forstå. Da jeg læste romanen skulle jeg dog lige læse mig helt ind i den. Den starter smukt med et kapitel, der i punktlig essaylignende form fortæller om pigens forhold til sine forældre og livet på Hammars, men den tager for alvor fat om sin læser, når vi kommer til kapitlerne om bogprojektet mellem pigen og faren, der skulle blive til via båndoptagelser. Linn Ulmanns beskrivelser af farens sygdom og deres sidste tid sammen er helt unik:
“Det tog tid at dø, det foregik, og hvis nogen havde spurgt mig den sommer: Hvad laver han nu? ville jeg have svaret at han ligger og dør, selv om det ikke ville have været helt rigtigt, for selv om han lå rigtig meget, skete det også at han sad eller krummede sig sammen, af og til blev han af geskæftige eller velmenende kvindehænder løftet op og placeret i kørestolen og trillet ud i køkkenet og fik serveret en omelet.”
Dialogerne mellem datter og far, da sygdommen for alvor tager fat i ham er til tider uforståelige, falmende, langsomt, fordi faren søger efter de rigtige ord, har glemt dem, præget af alderdom, og pigen må væbne sig med tålmodighed. Det er ømt og modigt af Linn Ulmann at skildre sin berømte far, teater – og filminstruktøren Ingmar Bergmann på en sådan måde, men hun gør det med respekt og forståelse. Også de afklarede passager om Linn Ulmanns liv med sin mor, den berømte skuespillerinde Liv Ulmann, er værdigt læsestof. Man fornemmer nærmest smerten helt inde i huden på sig selv, når pigen fortæller om, hvordan hun fulgte med moren til USA, men aldrig faldt til, om de utallige barnepiger, og om det misforståede venindeforhold, der opstod mellem dem. Det er dog ikke kun forældrene, som Linn Ulmann fortæller om. I nogle af bogen sidste kapitler reflekterer hun også over sit eget liv og handlinger. Her indrømmer hun ærligt, at hun efter farens død, ser “en kvinde med rykvise bevægelser som taler højt og går hurtigt, og som ingen vil have noget at gøre med. Jeg ville ikke have lyst til at have noget med hende at gøre.” Det er en roman, der fortæller om det at glemme og huske på samme tid. Om at tage sig af hinanden og snakke sammen, når vi stadig er her, og om at mindes, når tiden sammen er slut.
Jeg anbefaler romanen til den eksperimenterende læser, der gerne vil prøve kræfter med en anderledes romangenre, og til dem der nyder æstetik og uforglemmelige betragtninger over livet.
aurora69006's review against another edition
reflective
slow-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? No
- Loveable characters? No
- Diverse cast of characters? It's complicated
- Flaws of characters a main focus? Yes
2.0
paigereitz's review
emotional
reflective
sad
medium-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? It's complicated
5.0
This is a beautiful exploration of grief, loss, love, and life.
heidi_meredith's review against another edition
emotional
reflective
medium-paced
5.0
I am writing this a long while after reading but I remember I loved it so much I bought it for several people for Christmas. I really enjoyed the writing style. So peaceful and beautiful. It seemed to capture so well the bittersweetness of remembering a close relationship and the reality of age and dementia.