A review by janlc
Søvngængerland by Mia Couto
slow-paced
1.75
"Søvngængerland" giver et fabulerende og fantaserende billede af borgerkrigen i Mozambique efter uafhængigheden. Det er i hvert fald, hvad jeg tror den handler om, ud fra bagsideteksten.
At der er en krig er sikkert, og landet er også på plads. Og det er efter koloni-tiden.
Måden historien er fortalt på, er med en blanding af mozambiansk åndetro. Det giver en fortællestil markant forskellig fra den vestlige og den fungerede ikke for mig.
Eller rettere... Det blev (for mig) for meget form over indhold.
Bogen har en rammefortælling, hvor en dreng og en mand finder nogle hæfter. I hæfterne er så hovedhistorien fortalt, og vi får den efterhånden som drengen læser højt for manden.
Jeg fandt desværre rammefortællingen relativt uinteressant. Historien i hæfterne havde til gengæld potentiale, men det druknede for mig, i det fabulerende. Det tog alt, alt for lang tid at komme fremad i fortællingen, når der igen skulle tales med en død.
Nogen vil helt sikkert forelske sig i sproget, og så er der noget at komme efter. Andre vil, som mig, kede sig igennem bogen.
At der er en krig er sikkert, og landet er også på plads. Og det er efter koloni-tiden.
Måden historien er fortalt på, er med en blanding af mozambiansk åndetro. Det giver en fortællestil markant forskellig fra den vestlige og den fungerede ikke for mig.
Eller rettere... Det blev (for mig) for meget form over indhold.
Bogen har en rammefortælling, hvor en dreng og en mand finder nogle hæfter. I hæfterne er så hovedhistorien fortalt, og vi får den efterhånden som drengen læser højt for manden.
Jeg fandt desværre rammefortællingen relativt uinteressant. Historien i hæfterne havde til gengæld potentiale, men det druknede for mig, i det fabulerende. Det tog alt, alt for lang tid at komme fremad i fortællingen, når der igen skulle tales med en død.
Nogen vil helt sikkert forelske sig i sproget, og så er der noget at komme efter. Andre vil, som mig, kede sig igennem bogen.