Scan barcode
A review by mariekemolly
Sandheden om Alice by Jennifer Mathieu
1.0
Bla bla bla… Sådan virker hele bogen. Den omhandler meget enkelt to begivenheder. Den fest, hvor Alice angiveligt skulle have været sammen med to fyre, og den aften, hvor en af de to fyre dør i en bilulykke, hvor Alice angiveligt skulle have forårsaget det.
Bogens bagside giver mig den tro, at man nu skal høre historien fra flere vinkler og så få sandheden af Alice til slut. Ja, sådan blev det ikke. Faktisk kunne kapitlet med Alice uden problemer have været fjernet. Faktisk kunne hele bogen have været fjernet.
Hele bogen er det rene sladder. Jeg forestiller mig en irriterende lille pige, der bare snakker for at snakke, og aldrig siger noget, der har indhold eller giver mening. Derudover er sproget er fladt og gentagende.
Jeg tænker på Brandon, og jeg tænker på begravelsen, og jeg tænker på hospitalet, og jeg tænker på den dag et par dage efter, at Brandon var blevet begravet.
Og generelt virkelig dårlig skrevet.
Brandon havde muskler over det hele.
“Jeg har et rygte, jeg skal opretholde, ved du nok”
Da jeg kom gående ind, løftede hun hovedet og kiggede direkte på mig. Lige ind i øjnene på mig.
Desuden er karakterne flade og alle beskrevet som perfekte. Der er ikke en eneste beskrevet, der har fejl. Selv den upopulære er kun beskrevet som underlig og en nørd (altså den klogeste på hele skolen). Selv personen nederst i deres hierarki er perfekt! Bare anderledes. Det hele er så overfladisk og trættende i længden.
Bogens bagside giver mig den tro, at man nu skal høre historien fra flere vinkler og så få sandheden af Alice til slut. Ja, sådan blev det ikke. Faktisk kunne kapitlet med Alice uden problemer have været fjernet. Faktisk kunne hele bogen have været fjernet.
Hele bogen er det rene sladder. Jeg forestiller mig en irriterende lille pige, der bare snakker for at snakke, og aldrig siger noget, der har indhold eller giver mening. Derudover er sproget er fladt og gentagende.
Jeg tænker på Brandon, og jeg tænker på begravelsen, og jeg tænker på hospitalet, og jeg tænker på den dag et par dage efter, at Brandon var blevet begravet.
Og generelt virkelig dårlig skrevet.
Brandon havde muskler over det hele.
“Jeg har et rygte, jeg skal opretholde, ved du nok”
Da jeg kom gående ind, løftede hun hovedet og kiggede direkte på mig. Lige ind i øjnene på mig.
Desuden er karakterne flade og alle beskrevet som perfekte. Der er ikke en eneste beskrevet, der har fejl. Selv den upopulære er kun beskrevet som underlig og en nørd (altså den klogeste på hele skolen). Selv personen nederst i deres hierarki er perfekt! Bare anderledes. Det hele er så overfladisk og trættende i længden.