A review by marcusuhre
The Three Musketeers by Alexandre Dumas

5.0

'De tre musketerer' er en ægte føljetonroman i den helt klassiske actionpacked forstand. Man skal derfor ikke dømme den efter almindelig komposition, da den i det meste af forløbet mere minder om en tegneserieopbygning.

Alligevel snyder romanen mig til slut. Hvad jeg tror bliver en kæmpemæssig opgøren vendes på hovedet og jeg føler mig ekstremt dum, når to ud af tre antagonister helt stopper med at være det. Istedet bliver den tilsyneladende mindste antagonist den eneste i en fremragende femme fatale figur, som er en ægte feminist værdig. Jeg ville sige en slags reinkarnation af Lady Macbeth.

Det er ekstremt spændende at læse en præsentation af 1600-tallets Frankrig skrevet i 1800-tallet. Altså hvordan Dumas beskriver aristokratet i de indledende faser. Der opstår noget ekstremt romantisk i dette fiktive Frankrig hvor en hertug vælger at gå i krig på grund af en enkelt kvinde.