A review by linedalbro
Nye horisonter by Alyson Noël

4.0

Der er gået 6 måneder siden Cade slog Daires farmor ihjel, siden Kaninhullet sprang i luften og siden Cade er blevet set. Men nu er han tilbage, fast besluttet på at nu skal det endelige slag stå. Daire må indse at hun ikke kan klare dette alene og at hun bliver nødt til at acceptere at hendes venner gerne vil hjælpe hende, og hun får brug for deres hjælp, da Dace beslutter sig for at "forlade" gruppen. Bæstet inden i ham vokser sig stærkere og stærkere og han frygter for Daires sikkerhed, især efter han har foretaget en knoglelæsning i den hellige hule i klipperne. Her ser han nemlig det han frygter mest - at det er ham der skal slå Daire ihjel!

Dace vinder hurtigt sin fars tillid igen og pludselig er han den populære frem for Cade, men han slås stadig med følelserne for Daire, der selv om mørket vokser, ikke vil forsvinde. Da slaget endelig begynder går intet som Daire og vennerne havde forestillet sig, det virker som om Coyoterne stadig er flere skridt foran dem. Både Dace, Cade og Daire skal træffe altafgørende beslutninger der enten vil redde verden eller henlægge den i total og evigt mørke.

Da alt håb synes ude ser det dog ud til at kærligheden for alvor vil sejre, da sandheden om hendes lys går op Daire og med hjælpe fra Dace får hun solen tilbage i Underverdenen og skabt fred i Mid- og Oververdenen. Daire og vennerne får endda hvert et ønske, som skal bruges med omtanke. Daire ønsker at se noget fra hendes fremtid, der vil gøre hende glad selv i mørke stunder og hun bliver bestemt ikke skuffet! Selvom alting ånder fred og ro, finder de dog ud af at Richterne ikke helt er udryddet alligevel ...

Må være helt ærlig og sige at denne bog skuffer lidt i forhold til de andre. Det føles lidt som om at nu skal det hele afsluttes. Der er gået 6 måneder siden sidste bog, men den her er overstået på få dage. Det er lidt forhastet synes jeg. Det er stadig en god bog, og man kommer endnu tættere de forskellige hovedpersoner i denne bog, end vi har været i de andre. Vi føler Daires sorg da Dace går og Daces kamp mod det mørke kommer vi til at kende godt.

Jeg synes stadig det er en spændende serie, og dette bind lægger helt klart op til flere, men nu må vi se hvad fremtiden bringer - måske er det også godt nok at stoppe her ...