A review by lisefaerch
Lykkens Søn by Herbjørg Wassmo
2.0
Jeg læste denne bog for at få fortsættelsen på Dinas historie, men fik i stedet en uudholdelig fortæller i form af hendes traumatiserede søn Benjamin samt en uinspirerende handling.
Dina er en interessant karakter, som er svær at holde af, men man kan ikke lade være med at elske hende alligevel og interessere sig for hendes person og liv. Benjamin derimod; han siger mig intet. Faktisk følte jeg intet andet end afsky for ham halvdelen af tiden. På trods af en fordomssprængende kønsnormbryder som mor er han blevet et meget sølle, kedeligt menneske.
Og så lider han af en slem omgang kvindehad. Kvinderne i denne bog er ikke mennesker for Benjamin. I hans hoved er de altid tilgængelige for hans seksualisering og overgreb af dem. Og så er de så dumme, at Benjamin får vendt rundt på hele sin uinteressante, begrænsede verden, da Anna åbner munden og snakker filosofi ved middagsbordet. At denne bog er skrevet af en kvinde i 1989 er direkte chokerende.
Kun starten og slutningen af denne bog er værd at læse. Alt andet er tåkrummende at komme igennem. To stjerner alene på grund af Wassmos finurlige skrivestil, Dinas tilstedeværelse til sidst og Anna, som skider både Benjamin og Aksel et stykke. Så kan de lære det. Forhåbentligt bliver der mere Karna og mindre Benjamin i efterfølgeren, Karnas arv.
Dina er en interessant karakter, som er svær at holde af, men man kan ikke lade være med at elske hende alligevel og interessere sig for hendes person og liv. Benjamin derimod; han siger mig intet. Faktisk følte jeg intet andet end afsky for ham halvdelen af tiden. På trods af en fordomssprængende kønsnormbryder som mor er han blevet et meget sølle, kedeligt menneske.
Og så lider han af en slem omgang kvindehad. Kvinderne i denne bog er ikke mennesker for Benjamin. I hans hoved er de altid tilgængelige for hans seksualisering og overgreb af dem. Og så er de så dumme, at Benjamin får vendt rundt på hele sin uinteressante, begrænsede verden, da Anna åbner munden og snakker filosofi ved middagsbordet. At denne bog er skrevet af en kvinde i 1989 er direkte chokerende.
Kun starten og slutningen af denne bog er værd at læse. Alt andet er tåkrummende at komme igennem. To stjerner alene på grund af Wassmos finurlige skrivestil, Dinas tilstedeværelse til sidst og Anna, som skider både Benjamin og Aksel et stykke. Så kan de lære det. Forhåbentligt bliver der mere Karna og mindre Benjamin i efterfølgeren, Karnas arv.