A review by lisefaerch
Dinas bok by Herbjørg Wassmo
4.0
At læse Dinas bog er som at få et kram af en person, du har kendt i årtier, eller en varm kop kakao efter en hel dags hygge i sneen. Det er comfort læsning for mig. Jeg kommer til at læse denne bog igen og igen i mit liv.
Dina er en storm, der river dig med fra første side. Det er Dinas bog, og hun har sit jerngreb i historien, men samtidig er hendes indre også selv tabt i stormvejret. En rå, vild, stærk og hård kvindeskikkelse uden nåde. Men også et såret, følsomt og håbløst offer, som for alt i verden ikke vil forlades. Hun lader dig ikke finde fodfæste igennem hele bogen, og hun er umulig at kende helt. Som læser føler man sig både ukomfortabelt tæt på og i sikker afstand fra hende på en og samme tid. Wassmo har med denne karakter skabt en enestående og gennemskærende kvindeskildring, der fortsat er en af de bedste, jeg er stødt på.
Jeg elsker miljøet. Man føler, at man rider uden sadel på hesteryg sammen med Dina igennem det barske, norske landskab i den forfrosne vinter. Eller man sidder med hende i birkens grønne trætop om sommeren og ser ud over Reinsnæs, som ejer man stedet allerede, selvom man lige er ankommet. Og når dagen er slut, kan man mødes ved middagsbordet med mor Karen i skæret af levende lys, efter en lang dags arbejde på gården. På denne måde er Wassmos skrivemåde unik. Hun puster ubesværet liv i både karakterer og steder.
Hvis jeg skulle sammenligne denne bog med en anden storartet roman om skyld, kærlighed, traume og død, så ville det være Stormfulde højder. Den isnende stemning i Nordnorge er lige så nådesløs som Brontës ensomme hede. Og du er lige så splittet over karakterens skæbnesvangre valg.
Fire stjerner i stedet for fem pga. mændenes konstante, cringy besættelse af Dina og de akavede sexscener.
Dina er en storm, der river dig med fra første side. Det er Dinas bog, og hun har sit jerngreb i historien, men samtidig er hendes indre også selv tabt i stormvejret. En rå, vild, stærk og hård kvindeskikkelse uden nåde. Men også et såret, følsomt og håbløst offer, som for alt i verden ikke vil forlades. Hun lader dig ikke finde fodfæste igennem hele bogen, og hun er umulig at kende helt. Som læser føler man sig både ukomfortabelt tæt på og i sikker afstand fra hende på en og samme tid. Wassmo har med denne karakter skabt en enestående og gennemskærende kvindeskildring, der fortsat er en af de bedste, jeg er stødt på.
Jeg elsker miljøet. Man føler, at man rider uden sadel på hesteryg sammen med Dina igennem det barske, norske landskab i den forfrosne vinter. Eller man sidder med hende i birkens grønne trætop om sommeren og ser ud over Reinsnæs, som ejer man stedet allerede, selvom man lige er ankommet. Og når dagen er slut, kan man mødes ved middagsbordet med mor Karen i skæret af levende lys, efter en lang dags arbejde på gården. På denne måde er Wassmos skrivemåde unik. Hun puster ubesværet liv i både karakterer og steder.
Hvis jeg skulle sammenligne denne bog med en anden storartet roman om skyld, kærlighed, traume og død, så ville det være Stormfulde højder. Den isnende stemning i Nordnorge er lige så nådesløs som Brontës ensomme hede. Og du er lige så splittet over karakterens skæbnesvangre valg.
Fire stjerner i stedet for fem pga. mændenes konstante, cringy besættelse af Dina og de akavede sexscener.